Racer Bourbon-søn tæt på V75-sejr

I onsdagens V75 på Bergsåker var Racer Bourbon-sønnen Dragon Powerfly slået medet hoved til en andenplads.

Dragin Powerfly bliver nummer to i V75 på Bergsåker Lillejuleaften

Dragin Powerfly bliver nummer to i V75 på Bergsåker Lillejuleaften

Det var meget tæt på at Racer Bourbon-sønnen Dragon Powerfly med Per Linderoth i sulkyen havde vundet 5. afdeling af V75-spillet på Bergsåker onsdag aften.

Men kort før mål måtte den se outsideren Västerbo Exclusive gå forbi til sejr med et hoved. Begge fik noteret 1.15.7a/2140 m.

4-årige Dragon Powerfly har haft en fin sæson med fire sejre og tre andenpladser i 14 starter, og det er i alt blevet til 156.659 kroner.

Også i 2016 vil topstammede Racer Bourbon stå til avlstjeneste her på Stutteri Shadow.

Ny sejr til Racer Bourbon-søn

Racer Bourbon-sønnen Arthur Halbak vandt søndag eftermiddag sin tredje sejr i år.

Racer Bourbon-sønnen Arthur Halbak vandt  sin tredje sejr i år. Foto Martin Timm Holmstav

Racer Bourbon-sønnen Arthur Halbak vandt sin tredje sejr i år. Foto Martin Timm Holmstav

Arthur Halbak med træner Jens Arne Hansen blev en sikker vinder søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane. Racer Bourbon-sønnen vandt sikkert i 1.16.2a/2000 m – det var tredje sejr i otte starter i år.

Det er i alt blevet til 30.850 kroner

 

Ny sejr til Unforgetablegolden

På Fyens Væddeløbsbane vandt vort opdræt, Unforgetablegolden sin tredje sejr i karrieren fredag eftermiddag.

Unforgetablegolden, der ejes af Stald Dot Com og trænes af Brian Chronager, har nu startet fem gange i karrieren, og har vundet tre gange.

Sejr nummer tre blev hentet på Fyens Væddeløbsbane med Birger Jørgensen i sulkyen fredag eftermiddag.

Parret vandt sikkert i 1.18.7a/2140 m – præmie 7.500 kroner.

Stald Dot Com har nyligt erhvervet en lillebroder til Unforgetablegolden, nemlig moderen Bonney Annes føl fra i år, et hingstføl efter Classic Photo.

Liquidator-sejr på Malta

The Liquidator-datteren Tanja Dilli med Noel Balacchino vandt søndag eftermiddag på Malta.

Det var tredje start for hoppen, der sejrede i 1.15.7a/1640 m – præmie 315 Euro.

Tanja Dilli vandt sin først sejr på Malta søndag eftermiddag,

Tanja Dilli vandt sin først sejr på Malta søndag eftermiddag,

Racer Bourbon-sejr i Aalborg

Racer Bourbon-datteren VIP Holmsminde vandt fredag eftermiddag på NKI Racing Arena i Aalborg.

Flemming Jensen var i sulkyen bag VIP Holmsminde, der sejrede sikkert i 1.17.2a/2140 m på en havtung bane. Det var årets anden sejr til Racer Bourbon-datteren,

5, sæsonsejr til Vivaldi B

The Liquidator-sønnen Vivaldi B med træner Martin Hansen var en fin vinder på Billund Trav onsdag eftermiddag.

Efter at være slettet på grund af feber fra en start i slutningen af november var Vivaldi B atter på toppen, da Martin Hansen startede den i eftermiddag på Billund Trav.

Ja, faktisk har Vivaldi B aldrig været bedre, for den vandt overlegent i ny rekord 1.14.7a/1900 m.

Det var 5. sejr i blot otte starter til The Liquidator-sønnen.

Opdrættersejr på JVB

Den 2-årige Bal Bora, som vi har opdrættet, vandt en sikker sejr på Jydsk Væddeløbsbane søndag eftermiddag.

Det var anden start for Bal Bora, der trænes og køres af Steen Juul, og den vandt sikkert på en fin afslutning i 1.22.3a/1800 m.

Bal Boram der er efter Pine Chip – Yankee Daydreamer, ejes af Stald Takethem I/S.

Vi ænsker Tillykke og glæder os til fortsættelsen.

Update på vor 2013-årgang

I 2013 har vi opdrættet følgende heste i B-årgangen

Stutteri Shadow 2013-årgang

Navn Køn Far Mor træner
Bravur Torkdahl Hoppe Andover Hall Tahitien Treat Solgt Frantz Praem
Bonnie AP Hoppe Dream Vacation Judy Mondena Solgt Morten Juul Gdk. 1.23.5g
Beatthebeastshadow Hoppe Dream Vacation Lightyear Blåbjerg Solgt Steen Juul
Bibbi AP Hoppe Dream Vacation Muscles Flamingo Solgt Morten Juul Gdk. 1.20.3
Bruce Shadow Hingst Lindy Lane Fear Nothing Solgt Henrik Thomsen Baby-løb
Brown Eyed Girl Hoppe Orlando Vici Canelia Sund Solgt
Bandit AP Hingst Pine Chip Bonney Avenue Solgt Morten Friis
Borntorunshadow Hoppe Pine Chip Call Me Shadow DØD
Bal Bora Hingst Pine Chip Yankee Daydream Solgt Steen Juul Gdk. 1.20.1
Bon Amour Shadow Hoppe The Liquidator Lets Go Flamingo Solgt
Bet You Shadow Hingst The Liquidator Tahitian Tasha Solgt Thomas Bonde
Bakam Shadow Hingst The Liquidator Smilla Solgt DØD
Bob Gardenia Hingst The Liquidator Pitezza Solgt Egon Nielsen
Bad Shadow Hingst The Liquidator Baltic Express Solgt
Be My Shadow Hoppe Pine Chip No Comment Solgt
Betsy Hoppe Dream Vacation Kinetic Solgt Jeppe Juel 12.015 kr 1.16.3

 

Unette var stærk

The Liquidator-datteren Unette med Rene Kjær i sulkyen vandt en meget sikker sejr på NKI Racing Arena.

Fra en position bagerst i feltet sendte Rene Kjær Unette frem i angreb og udfordrede 14:10-favoritten Victory Hellebjerg, der til slut kapitulerede ved at galopere, mens Unette fortsatte til suveræn sejr i 1.16.6a/2140 m.

The Liquidator død

Vores avlshingst The Liquidator er pludselig død på grund af tarmslyng.

Det var lørdag formiddag at The Liquidator pludselig blev syg.The Liquidator

-Jeg havde som sædvanligt fordret ham om morgen, og han sidste sit foder op som normalt, fortæller Niels-Jørgen Jensen

– Jeg lukkede ham i folden, men da jeg nogle timer senere tog ham ind, var det tydeligt, at der var noget galt. Jeg fik fat i dyrlægen, der kom omgående og forsøgte at behandle ham, men hingsten fik det dårligere, og vi besluttede at jeg skulle køre ned til Schougaard på Nørlund Hestehospital med ham. Der var imidlertid ikke noget at stille op, og The Liquidator døde dernede, siger Niels-Jørgen Jensen.

-Der har været delte meninger om the Liquidator som avlshingst, men for mig var han ikke bare en hest., fortsætter Niels Jørgen Jensen. – Han vrinskede, når jeg kom ud i stalden om morgen, og når jeg trak ham i folden gik han tæt op af mig, så det bliver et savn, at han ikke står ude i stalden mere.

Niels Jørgen Jensen ejede The Liquidator sammen med Carl Erik Graunkær, og hingsten var forsikret.

The Liquidator, der var født i 2004, har virket i dansk traveravl siden 2008, og er iflg. Trav.dk blevet fader til 149 færdigindregistrerede føl – hertil kommer 2015 årgangen.

I 2016 har The Liquidator bedækket 22 hopper g i 2016 vil han være tilgængelig på frossen sæd

The Liquidators mest vindende afkom var hoppen Tiramisu 1.12.9 – 373.20 kroner, mens hans oftest sejrende er Touch My Shadow, der foreløbig har vundet 12 sejre.

Måske The Liquidators mest lovende afkom nogensinde er den kun 2-årige Bali, der har sat rekord 1.15.0 og tjent 114.157 kroner. I samme årgang findes også Brasil, der nyligt vandt Opdrætnings Consolation 1.17.0a/2000 m og nu er solgt til Norge.

Afstamningsmæssigt repræsenterede The Liquidator nogle af de bedste blodlinjer i verden, og det var derfor ikke så mærkeligt, at han blev den dyreste plag i sin årgang, der blev solgt på en offentlig auktion i 2005 med 270.000 dollars

Moderen til The Liquidator, Dream Valley OM kostede som åring 195.000 dollars. Hun er datter af legendariske Valley Victory, mens hendea moder er Crown Dream ved Speedy Crown. Dermed er Dream Valley OM helsøster til Hambletonian-vinderen m.m., Victory Dream, der med få afkom også har slået sit navn fast som avlshingst – fader til bl.a. Hambletonian-vinderen Self Possessed. Dream Valley OM er i øvrigt helsøster til moderen til Dream Vacation.

Dream Valley OM var en fin væddeløber, der satte rekord 1.11.4 og tjente 590.000 dollars.

The Liquidator indledte sin løbskarriere som 3-åring – i sit prøveløb noteredes han for 1.13.8. The Liquidator satte rekord 1.11.1 som 3-åring. Som 4-åring vandt The Liquidator tre gange og satte rekord 1.10.7 (time trial) – fire gange løb han 1.11.5 eller bedre. I karrieren var The Liquidator nummer et, to eller tre i 16 ud af 21 starter.

Stutteriet har et antal doser frossen sæd efter The Liquidator, der kan benyttes i 2016. Er du interesseret så er det allerede nu en god idet at kontakte Niels Jørgen Jensen på 20 87 02 15