Ny pris på Andover Hall

Andoverhall

Andover Hall

Også i 2016 kan vi tilbyde den internationale tophingst Andover Hall til danske hoppeejere, og vi kan endda gøre det til en lavere pris end hidtil!

Den nye pris for Andover Hall bliver 800 Euro + 8.000 Euro excl. Moms.

Men der er begrænset sæd – så hurtig tilmelding er tilrådeligt,

Ny sejr til Racer Bourbon-søn

Lørdag aften vandt Racer Bourbon-sønnen VIP Holmsminde en sikker sejr for Flemming Jensen på NKI Racing Arena i Aalborg.

Nu har VIP Holmsminde tre sejre i sine fire sidste starter – og den er ubesejret i denne sæson i to starter.

Lørdag aften vandt Racer Bourbon-sønnen sikkert i Aalborg for Flemming Jensen i 1.17.0a/2100 m på en halvtung bane. Der var 12.500 kroner i førstepræmie.

Spillerne havde stor tillid til VIP Holmsminde, der blot gav et vinderodds på 1.44!

Sindy Shadow gentog sejren

Man siger ofte, at historien gentager sig  – og i forbindelse med Sindy Shadow, så er det i hvert fald korrekt. 

I fjor vandt Sindy Shadow et løb over 1600 meter  på Skive Trav den 23. januar.

I dag – et år efter – gentog den røde Lindy Lane-datter præstationen med sin træner Knud Mønster i sulkyen.

Sindy Shadow vandt sikkert i 1.15.9a/1600 m og fik 7.500 kroner for sejren.

Således er sæsonen 2016 godt begyndt for There Janssons dejlige hoppe

 

Liquidator-sejr i Skive

Onsdagens løb på Skive Trav blev indledt med en flot sejr til The Liquidator-sønnen Viking Bagger.

Viking Bagger, der trænes af Christian Lindhardt, blev kørt til sejr af Henrik Lund i 1.18.7/2060 m,  – der var 7.500 kroner i førstepræmie, og dermed har Viking Bagger nu tjent 51.574 kroner i karrieren.

På andenpladsen var der også et afkom efter en af Stutteri Shadows hingste, nemlig U and Me, der er efter Racer Bourbon.  Den noteredes for 1.19.0

 

American Blue viste fine takter

The Liquidator-sønnen American Blue med Knud Mønster i sulkyen var overlegen på Billund Trav onsdag eftermiddag.

American Blue holdt sig denne gang ved jorden og så vandt den overlegent med fem længder i 1.18.5/2000 m. Det var dens anden sejr i 8 starter i 2015.

Uheldigvis døde faderen til American Blue, The Liquidator i fjor, men vi kan fortsat tilbyde frossen  sæd efter den!

Racer Bourbon-sejr på Jägersro

Racer Bourbon-sønnen Västerbo Exact med Thomas Uhrberg var blandt onsdagens vindere på Jägersro.

Västerbo Exact sad i spids tidligt i løbet, og bestemte siden alt.

Den vandt meget sikkert for Thomas Uhrberg i 1.16.8/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Det var anden sejr i 7 starter til 4-årige Västerbo Exact.

 

Shadow-hest vandt sidste løb

Årets sidste løb på Billund Trav blev vundet af Pegasus Shadow med Martin Andreasen

Pegasus Shadow (Dream Vacation) var ikke tillagt de store chancer, men viste sig bedst i årets sidste løb på Billund Trav. Pegasus Shadow vandt i 1.18.4/2040 m.

Liquidator-søn blev Årets Hest

The Liquidator-sønnen Vivaldi B blev Årets Hest i Billund 2015

Vivaldi B med Martin Hansen i sulkyen har gjort det godt på Billund Trav i år, og onsdag eftermiddag sluttede parret af med at vinde sejr nummer seks på banen.

Det betød samtidig, at Vivaldi B understregede sin suveræne førerstilling i kampen om Årets Hest.

Onsdagen sejr blev hjemført fra spor 12 efter startvognen. Alligevel var Vivaldi B tidligt i spids og holdt sig foran til målstregen var passeret.

Sejren blev hjemført i 1.16.6a/1900 m – præmie 7.500 kroner. Dermed har Vivaldi B tjent 47.350 kroner i år.

Hertil kommer 10.000 kroner, der følger med titlen som Årets Hest

Touch of Babe vandt 50,000

Touch of Babe (The Liquidator) med Kristian Malmin vandt sin femte sejr i år i 1.15.3a/2140 m – præmie 50.000 NOK  på den norske bane, Momarken.

Touch of Babe  har haft en god sæson i år og det er  blevet til ialt 159.202 NOK i indkørte præmier i 2015.

Bibbi AP vandt i Aarhus

Juledag vandt vort opdræt, Bibbi AP på Jydsk Væddeløbsbane.

Bibbi AP, der er efter Dream Vacation – Muscles Flamingo, startede for anden gang i karrieren Juledag på Jydsk Væddeløbsbane.

Med Birger Jørgensen i sulkyen kunne Bibbi AP vinde i 1.21.4a/1800 m.

Bibbi AP trænes af Morten Juul og ejes af Team AP.