Ny Liquidator-double

The Liquidator-afkommene forstår at finde vej til vindercirklen, og onsdag eftermiddag vandt to af hans afkom på NKI Racing Arena i Aalborg.

William Tinghøj, der ejes af Caripo Ejendomsselskab A/S og trænes af Jan Friis, vandt sikkert 1. løb med Bent Svendsen i sulkyen William Tinghøj vandt i 1.19.3a/2100 m. På andenpladsen kom endnu et The Liquidator-afkom, Unette med Kent Friborg.

Twist Shadow, der ejes af Bente Vester Andersen og trænes af Morten Juul, havde Birger Jørgensen i sulkyen og den vandt i fine 1.15.7a/2600 m.

3. sejr i træk

The Liquidator-sønnen Vivaldi B med Birger Jørgensen i sulkyen vandt søndag eftermiddag sin tredje sejr i træk.

Det skete på Charlottenlund Travbane, hvor Vivaldi B sejrede sikkert i 1.16.7a/2000 m.

I fem starter har Vivaldi B nu taget tre sejre, en anden og en tredjeplads.

 

 

 

 

 

 

 

Fine Liquidator-debutanter

På Fyens Væddeløbsbane blev de to første pladser over mål i 9. løb fredag aften besat af to The Liquidator-afkom, der begge debuterede.

Hoppen Way to Go Chief med Thomas Bonde sejrede helt efter behag i 1.18.2a/2140 m – præmie 7.500 kroner, mens Thomas Sensei med Kent Friborg besatte andenpladsen i 1.19.0.

Begge heste er i øvrigt født her på Stutteri Shadow.

Flot debutant af Racer Bourbon

I 2015 skal vi have den franske avlshingst Racer Bourbon opstaldet, og vi følger derfor hans afkom med stor interesse her på stutteriet.

Wham Bam Boo som han så ud som åring

Wham Bam Boo som han så ud som åring

Tirsdag eftermiddag havde Racer Bourbon en meget flot debutant på Åby Travet i den 3-årige Wham Bam Boo med Flemming Jensen, der vandt i 1.17.6a/2140 m – præmie 25.000 SEK.

Racer Bourbon repræsenterer noget af verdens bedste blod med Love You som fader om Etta Extra som moder.

Love You er Europa’s førende avlshingst og Etta Extra har bl.a. født topheste som Mara Bourbon, Qualita Bourbon (helsøster til racer Bourbon) samt avlshingsten Sam Bourbon.

Læs mere om Racer Bourbon på dette link –  klik her

Ny sejr til Titanos

The Liquidator-sønnen Titanos med Anders Pedersen vandt søndag eftermiddag sin anden sejr i træk.

Som vi tidligere har skrevet her på sitet så vrimler det med afkomsvindere efter The Liquidator.

Og søndag eftermiddag var der igen to The Liquidator-vindere i Billund.

Vi har allerede nævnt Triss Shadow, der sejrede for Birger Jørgensen og i søndagens sidste løb kom så den anden The Liquidator-sejr, da Anders Pedersen bragte Titanos først over stregen.

Efter operation for et problem i halsen begynder Titanos nu at vise sin store formåen, og bliver spændende at følge fremover.

Mere succes for The Liquidator

Det vrimler med vindere efter The Liquidator – søndag eftermiddag vandt en af hans døtre, Triss Shadow på Billund Trav.

Triss Shadow ejes af Påger Handelsbolag og trænes af Jan Friis og blev kørt til sejr af Birger Jørgensen.

Triss Shadow sejrede i en tæt opløbskamp i 1.16.7a/1900 m

En god aften

Den sidste torsdag i oktober måned var en god aften for Stutteri Shadow. Da sejrede to af stutteriets opdræt og desuden var der to afkomssejre til stutteriets avlshingst, The Liquidator

Det skete på Billund Trav, hvor først Shadow Tinghøj sejrede for Bent Svendsen. Dream Vacation-sønnen trænes af Jan Friis og ejes af Caripo Ejendomsselskab

Siden kunne samme ejer/træner konstellation også glæde sig over sejr til Touch My Shadow, der blev kørt til sejr af Rene Kjær – for øvrigt for anden gang i træk.

The Liquidator kunne noteres for afkomssejr til den lovende Vivaldi B med Martin Hansen, der vandt sin anden sejr i træk.

Vivaldi B, der ejes af B H Andersen og A Simonsen, har blot startet fire gange og har vundet to sejre, en anden og en tredjeplads.

Dette var lidt af en oprejsning for Stutteriet  – nogle få dage efter diskvalifikationen af Anton Tinghøj fra andenpladsen i Dansk Opdrætningsløb –  trods efternavnet er Anton Tinghøj opdrættet på Stutteri Shadow.

Liquidator-triumfer I Skandinavien

I løbet af et par dage havde The Liquidator vindere i alle tre skandinaviske lande, Danmark, Sverige og Norge!

I Danmark har såvel Touch My Shadow, Tequila Holmsminde som Vivaldi B vundet, mens The Shadow har været først over stregen i Sverige og Tanja Dilli i Norge.

Touch My Shadow har taget to sejre i oktober måned – begge i Billund for Rene Kjær i hhv. 1.17.1 og 1.17.9 over distance 2000 m volte. Touch Me Shadow trænes af Jan Friis.

Vivald B med Martin Hansen vinder sin anden sejr i træk.

Vivald B med Martin Hansen vinder sin anden sejr i træk.

Også Vivaldi B har taget to sejre i Billund.

Den vandt først i 1.18.2a/1900 m med Birger Jørgensen i sulkyen, mens dens træner Martin Hansen selv sad i sulkyen ved dens seneste sejr, der blev hjemført i 1.17.5a/1900 m.

I Sverige har The Shadów også vundet to gange i træk.

Først var det hendes træner Palle Günther der sad i sulkyen, da The Shadow sejrede i 1.15.8a/2140 m og senest var det Jan Hansen, der bragte The Shadow til sejr i 1.14.7a/2140 m.

The Shadow har nu vundet 6 sejre i 29 starter.

Tequila Holmsminde – Aarhus-hesten, der trænes af Kaj Jensen – har også vundet 6 sejre i karrieren, men i kun  24 starter.

Senest vandt Tequila Holmsminde på Skive Trav i 1.17.2a/2060 med Birger Jørgensen i sulkyen.

I Norge var Tanja Dilli lige ved at følge i de ovennævnte fodspor og vinde to løb i træk, men torsdag aften blev hun målfotoslet til en andenplads i 1.17.2a/2100 m på Bergen Travpark. Forinden havde Tanja Dilli vundet i 1.18.6a/2100 m. Svein Owe Wasberg kører.

Jo – der er gang i The Liquidator-afkommene.

The Shadow imponerede

the-shadow

The Shadow med Palle Günther var alene på målfotoet

The Shadow med Palle Günther viste storform i 9. Løb på Jägersro i aftes, hvor den efter en sidste kilometer i 1.12-fart vandt sikkert til næsten 20 gange pengene.

The Liquidator-hoppen The Shadow har ikke just været forfulgt af heldet i mange af sine starter. Hun har i glimt vist sin store hurtighed, og egentlig var tirsdagens sejr ikke så overraskende.

Undervejs sad The Shadow i andet par udvendigt i feltet, der blev ført an af sejrshesten Lord Jaycee fra træner Gitte Madsen i Billund.

Ingen var dog i stand til at følge The Shadow, da Palle Günther satte angrebet ind, og The Shadow trak fra til sejr med 5 længder i 1.15.8a/2140 m – den første kilometer var kun afviklet efter 1.19.1.

The Shadow har nu startet 28 gange – 12 gange har hun været blandt de tre første. Hun har vundet 5 sejre, 2 anden og 5 tredjepladser.

Gode Liquidator-resultater

The Liquidator havde mandag aften fire afkom til start på NKI Racing Arena i Aalborg – det blev til en sejr og to andenpladser!

Sejren tog Titanos med succestræneren Anders Pedersen sig af. Titanos har været sejrsaktuel i sine seneste starter, men nu kom sejren i ny rekord i 1.15.8a/1600 m – med to længder foran andenhesten.

Titanos har startet 7 gange i karrieren, og har taget en præmie hver gang!

Andenpladserne tegnede hhv. Triss Shadow og Twist Shadow sig for.

Twist Shadow fik 15.000 kroner i andenpræmie i Grand Circle 4 års Championatets Consolation-løb, og dermed rundede den 100.000 kroner i indkørte præmier.