Ny sejr til Titanos

The Liquidator-sønnen Titanos med Anders Pedersen vandt søndag eftermiddag sin anden sejr i træk.

Som vi tidligere har skrevet her på sitet så vrimler det med afkomsvindere efter The Liquidator.

Og søndag eftermiddag var der igen to The Liquidator-vindere i Billund.

Vi har allerede nævnt Triss Shadow, der sejrede for Birger Jørgensen og i søndagens sidste løb kom så den anden The Liquidator-sejr, da Anders Pedersen bragte Titanos først over stregen.

Efter operation for et problem i halsen begynder Titanos nu at vise sin store formåen, og bliver spændende at følge fremover.