Gode Liquidator-resultater

The Liquidator havde mandag aften fire afkom til start på NKI Racing Arena i Aalborg – det blev til en sejr og to andenpladser!

Sejren tog Titanos med succestræneren Anders Pedersen sig af. Titanos har været sejrsaktuel i sine seneste starter, men nu kom sejren i ny rekord i 1.15.8a/1600 m – med to længder foran andenhesten.

Titanos har startet 7 gange i karrieren, og har taget en præmie hver gang!

Andenpladserne tegnede hhv. Triss Shadow og Twist Shadow sig for.

Twist Shadow fik 15.000 kroner i andenpræmie i Grand Circle 4 års Championatets Consolation-løb, og dermed rundede den 100.000 kroner i indkørte præmier.