Hunting Shadow har fundet melodien

Med afstamningen SJ’s Photo – Ocarina FH har Hunting Shadow noget at leve op til, men indtil denne mandag havde hun mest drillet træner Morten Juul.

Nu viste Hunting Shadow med Birger Jørgensen sig fra sin allerbedste side og kunne tage sæsonens første sejr i 1.17.1a/2060 m.

Ny stærk præstation af Gonnabe Shadow

Morten Juul-trænede Gonnabe Shadow med Birger Jørgensen vandt tirsdag en sikker sejr i et 5-års hoppeløb i Made in Denmark-serien på Charlottenlund Travbane.

Gonnabe Shadow vandt i 1.13.7a/2000 m og hentede en fin præmie på 30.000 kroner. Hun har nu tjent 89.508 kroner alene i 2023.

Fabulous Wood-søn fortsat ubesejret

Fabulous Wood-sønnen Jigger med Steen Juul vandt tirsdag eftermiddag sin sejr nummer fem i træk.

Det skete på Charlottenlund Travbane, hvor Fabulous Wood sikkert afviste Foreign Affair med Birger Jørgensen og sejrede i 1.14.7a/2000 m.

Fem starter = fem sejre for Jigger så langt i karrieren

Hobitten Shadow vandt på Kalmar

Broad Bahn-sønnen Hobitten Shadow med sin træner Preben Søvik i sulkyen førte fra start til mål i et Lunchløb på Kalmar og fredag og sejrede i 1.14.7a/1640m. Det var anden sejr i år i 9 starter og det er blevet til 104.125 SEK i præmie i 2023.

Hobitten Shadow ejes af gode venner og kunder hos os, og vi ønsker Stort Tillykke med sejren,

Hugo Boss Shadow viste de rette takter

For tredje gang i år kunne Knud Mønster bringe Hugo Boss Shadow til sejr.

Parret vandt i Skive i 1.15.3a/2060 m og fik 12.500 kroner i præmie.

Hugo Boss Shadow starter allerede igen på mandag, den 3. juli i Skive,

Ny sejr til Emoji

Broad Bahn-sønnen Emoji fortsætter med at stable sejre og vandt i søndags på Jydsk Væddeløbsbane i ny banerekordtid med Birger Jørgensen i sulkyen 1.12.4a/1800 m – ukørt.

Det var sejr nummer 27 i 57 starter.

Fabulous Wood-vindere i Frankrig og Italien

På Enghien-banen i Frankrig vandt den 3-årige Kiroman (Fabulous Wood) med David Bekaert lørdag en sikker sejr i 1.15.2a/2150 m – det var tredje sejr til Kiroman, der fik 23.400 Euro for sejren.

Så meget fik Brothers in Arms – også efter Fabulous Wood – ikke, da den vandt sin tredje sejr i træk på Maura-banen i Milano.

Her var der 3.358 Euro i førstepræmie.

Tyske Brothers in Arms sejrede for Gabriele Gelormini i 1.14.3a/2250 m.

En anden tysk 3-årig Fabulous Wood-søn er In Motion, der som 2-åring satte rekord 1.13.4.

In Motion har endnu sæsondebuten til gode, men var forleden i rutineløb på banen i Wolvega, hvor den for Dion Tesselaar noteredes for 1.14.7a/2100 m

Op og ned for Fetter Tir

Fetter Tir med sin ejer Sune Hansen deltog fredag i et afdelingsløb, hvor en samlet vinder kunne få 90.000 kroner i præmie.

Og det så fint ud for Fetter Tir og Sune Hansen efter de vandt 1. afdeling med 30.000 SEK i førstepræmie på Bollnæs, men i finalen gik det galt, da Sune Hansen satsede fra start, hvad der betød, at Fetter Tir galoperede og dermed var ude af løbet.

Broad Bahn-søn vandt Broad Bahn Mesterskab for Danmark!

Broad Bahn-sønnen Emoji med Birger Jørgensen var som ventet en let vinder af Mesterskab for Danmark – et løb for dansk travsports allerbedste heste.

Emoji sad undervejs i dødens med sidste års DM-vinder Festival of Speed og afgjorde let løbet til sin fordel.

Broad Bahn-vinder i Skive

I Skive har 4-årige Holger, der har Broad Bahn som far, vundet karrierens anden sejr i ny rekord 1.14.6a/1600 m.

Casper M. Jensen kørte og Kaj Jensen træner,