Fabulous Wood-søn imponerede i Milano

Brothers in Arms – en 3-årig tysk Fabulous Wood-søn, der ejes og trænes i Frankrig, var tirsdag på visit på La Maura.-banen i Milano, hvor den gjorde et fornemt indtryk med Gabriele Gelormini i sulkyen.

Brothers in Arms, der trænes af Fabrice Souloy, sejrede efter behag i 1.13.6a/2250 m – det var hans anden start i år.

Den 10. april vandt Brothers in Arms i Torino i 1.14.4a/1600 m.

Som 2-åring startede Brothers in Arms to gange og blev hhv. nummer to og tre – sidste start i tysk Breeders Crown, hvor han noteredes for 1.13.7a/1900 m

Dominion Beach-datteren Iloveyoubutcher fortsat ubesejret!

Tirsdag eftermiddag vandt Dominion Beach-datteren Iloveyoubutcher med Jörgen Sjunnesson sin tredje sejr i lige så mange forsøg.

Magnus Ladegaard træner og havde sendt hoppen til start på Fyens Væddeløbsbane, hvor den sejrede i 1.17.5/2140 m – præmie 15.000 kroner.

Annonce for Fabulous Wood

I svenske Travronden er der i et af de kommende numre indrykket en flot annonce for Fabulous Wood

se annoncen som pdf-fil – klik her

Houdini Shadow vandt for 4. gang i træk

Stald Bakkebos Houdini Shadow fortsætter med at imponere, og søndag eftermiddag vandt Lindy Lane-sønnen for fjerde gang i træk.

Det skete på Charlottenlund Travbane, hvor Birger Jørgensen sad i sulkyen bag Houdini Shadow, der trænes af Gordon Dahl.

Houdini Shadow vandt efter behag i ny rekord 1.12.9a/2000 m

2. startrække var intet problem for Google Shadow

Chili Mie Pircherts Google Shadow med Michael Lønborg i sulkyen fløj fra start i 4. løb i Aalborg, og sad – trods sin startplads i anden række – i spids allerede i første sving.

Og her blev Google Shadow let løbet ud til sejr i 1.16.8a/2140 m – præmie 10.000 kroner.

Tillykke!

Endnu en opdrættersejr

Det er dejligt at følge vort opdræt på banerne i denne tid, for det går virkelig godt – ikke blot til glæde os os på stutteriet, men først og fremmest til glæde for hestenes ejere.

St Bededag vandt Stald Hørby I/S’s Juan (Cantab Hall) med Birger Jørgensen karrierens første sejr.

Juan har været på vej, og trods startspor 11 i et startvognsløb var han spillet som favorit.

Juan der i blod er helbroder til topheste som Derbyfavoritten Howlingatthemoon og unghestestjernen Dontpaytheferryman samt til 3-årige Justlikejessejames, der vandt i Odense torsdag, vandt i den stride blæst i Aarhus i 1.17.8a/1800 m.

Juan trænes af Morten Juul og blev kørt til sejr af Birger Jørgensen.

Og hvordan er han så travkvartbroder til de nævnte: Jo, de har alle Cantab Hall som far, og Juans moder Earthwindnfire er helsøster til Nobodybeatsthebeat, der er moder til Howlingatthemoon etc,

Go Fast Shadow sæsondebuterede med sejr

I fjor vandt Brian Chronager-trænede Go Fast Shadow 6 sejre i 13 starter.

Fredag eftermiddag sæsondebuterede hun på Fyens Væddeløbsbane og efter iskold kørsel af Birger Jørgensen kunne Go Fast Shadow indlede sæsonen 2023 med sejr i 1.16.5a/2140 m – præmie 7.500 kroner.

Det var vores anden opdrættersejr denne fredag, idet Feluca Shadow vandt 1. løb.

Feluca Shadow vandt for tredje gang i træk

Jimmi Allentofts Feluca Shadow har virkelig fundet melodien, og vandt torsdag eftermiddag sin tredje sejr i træk.

Det skete på Fyens Væddeløbsbane, hvor den røde hoppe førte fra start til og med en 1.11.8-afslutning/500 m kom sejren i hus for med Michael Lønborg i sulkyen – tæt fulgt af Buskwack PT med Martin Hansen,

Kiwi Shadow – første danske 2-åring godkendt

Vort opdræt, Kiwi Shadow, der har Broad Bahn som far, blev i fredags godkendt til løbsdeltagelse, som den første danske traver i K-årgangen – født 2021.

Kiwi Shadow, der ejes og trænes af Kenneth P. Hansen præsterede let 1.21.4/2000 m for Rene Kjær.

Tredje sejr i træk til Houdini Shadow

Stald Bakkebos Houdini Shadow fortsætter de fine takter og vandt fredag sin tredje sejr i træk på Lunden i 1.15.1a/2000 m.

Gordon Dahl træner og Birger Jørgensen kører.