Fin start for stutteriet på 2026

På årets første løbsdag havde vi to opdrættersejre og to sejre til afkom efter vore opstaldede hingste.

Lille Åstrup – Dominion Beach-sønnen slog tonen an, da den vandt årets første løb i Aalborg med Mads Henriksen i sulkyen.

Dominion Beach har haft nogle forrygende måneder med mange afkomssejre i såvel ind. som udland, og vi håber at hoppeejerne har bemærket dette og vil bruge ham til deres hopper i den kommende bedækningssæson.

Dominion Beach ståpr til en favorabel pris, og hans afkom vinder løb på stribe!

Greenday Tir (Broad Bahn) har det med at levere nogle toppræstationer ind i mellem, og det gjorde vort opdræt lørdag.

Greenday Tir, der trænes af Niels Åge Friborg og havde Kent Friborg i sulkyen vandt sikkert i 1.14.8a/1640 m.

I dagens sidste løb var det Flying Shadow (Farifant) med sin ejer Jacob Christiansen, der sejrede og dermed er kommet flot fra start i år.