Dubois fylder 75 år
På lørdag fylder legendariske Jean Pierre Dubois 75 år, men han er still going strong og starter jævnligt i løbene i Frankrig. I juni måned har Jean Pierre Dubois således haft en sejrsprocent på 50
Hidtil har Jean Pierre Dubois starte 10 gange i juni måned og vundet de fem.
Den femte sejr vandt han i lørdags på Enghien-banen med den 3-åruge hoppe, Chanson d’Amour, der er et produkt af to hoppelinjer, han har haft stor succes med.
Faderen er nemlig Sam Bourbon – Goetmals Wood-søn, der har samme moder som tophopperne Mara Bourbon og Qualita Bourbon – og moderen, Song of Love er helsøster til tophingsten Love You m.fl.
Lørdagens sejr blev hjemført i 1.16.8/2875 m og var 24.750 Euro værd.
Avlshingsten Racer Bourbon, der er opstaldet på Stutteri Shadow, er i øvrigt krydset på samme måde som Chanson d’Amour, dog med Love You som fader og samme moder som Sam Bourbon!
For Jean Pierre Dubois var det hans sejr nummer 22 i år.
Totalt han har vundet 2.298 sejre i karrieren siden 1984, hvor det franske centralforbund starter sin registrering.
Inden da havde Dubois kørt i en årrække og bl.a. vundet to sejre i Prix d’Amerique!
Jean Pierre Dubois skal atter køre i morgen. Det er i Marseilles, hvor han sidder bag den 6-årige vallak, Vormensito.

Chanson d’Amour, der er meget tæt beslægtet med Racer Bourbon, vinder for Jean Pierre Dubois. Foto Scoop Dyga