Muscle Bound død
Muscle Bound skulle på fold, og var godt tilpas på vej derud, men skred ud og fik brud på bækkenet. Derfor var der ikke andet at gøre end at aflive ham, fortæller Niels Jørgen Jensen.
Muscle Bound, der var tidligere verdensrekordholder, har nået at bedække 12 hopper
Muscle Bound havde guldrandet afstamning, og en stærk væddeløbskarriere at henvise til på begge sider af Atlanten.
I USA var han blandt de bedste i sin årgang og var finale-deltager i såvel Stanley Dancer Memorial som The Hambletonian Stake.
I alt startede Muscle Bound 21 gange som 2- og 3. åring i USA og vandt 5 sejre, 4 anden og 2 tredjepladser og tjente195.724 dollars.
Hans bedste vindertid er 1.11.5, men placeret har han i USA løbet 1.10.2.
Men vinderrekorden blev bedre efter Muscle Bound kom til Europa.
En skøn juli-aften på Jägersro, satte Muscle Bound med Björn Goop i sulkyen verdensrekord for 4-årige travere på 1000 meter bane med 1.10.5 som vinder af Prix de Vincennes på Åbergs-dagen.
Inden da havde Muscle Bound også imponeret os her i Danmark, da han som feltets eneste 4-åring vandt sprinteropgøret, Charlottenlund Open på Copenhagen Cup-dagen i 1.12.8a/1600 m – det var før Lunden blev lagt om.
Som åring kostede Muscle Bound ikke mindre end 175.000 dollars på Tattersalls-auktionen i Lexington.
Og det var ikke uden grund, at han kostede så meget.
Muscle Bound er efter Muscles Yankee – Habit – og Habit (Supergill) har været en noget nær fantastisk følhoppe i amerikansk traveravl.
Hun har 12 afkom i startklar alder – de er alle kommet til start, og fem af dem har tjent mere end 100.000 dollars med Civil Action (Pine Chip) i spidsen med 1.1 mio dollars.
Muscle Bound var italiensk ejet, og den var forsikret.