Weingartner – ny hingst på stutteriet

Amerikanskfødte Weingartner bliver i 2019 opstaldet på Stutteri Shadow

Weingartner, der har virket i svensk avl på Broline-stutteriet, er herhjemme aktuel med den ubesejrede Dirty Dancing, der har indledt karrieren med tre sikre sejre, samt Date Night, der vandt sin debut.

Weingartner, der er født i 2009, er efter Donato Hanover – Inspired Society v. Self Possessed, og blev i 2010 under navnet Inspired by You solgt for 170.000 dollars til hesteejere hos Jimmy Takter.

Navnet blev ændret til Weingartner – opkaldt efter en kendt amerikansk travjournalist, Ken Weingartner.

Som 2-åring havde Weingartner sin bedste sæson – han vandt en overraskende sejr i Peter Haughton Memorial med Johnny Takter i sulkyen og han vandt også det canadiske storløb, Champlain Stakes.

Som 3-åring kunne Weingartner ikke følge resultaterne op fra 2-års sæsonen, og samme år blev han solgt til Broline for at gå i avlen.

Det blev i alt til 13 starter, der resulterede i 3 sejre, 2 anden og 1 tredjeplads, en indtjening på 290.206 dollars og rekord 1.11.5.

I Sverige blev Weingartner kåret med 81 points og vurderet til at have en høj avlsværdi.

Dirty Dancing. Foto Lasse Jespersen

Hans ældste årgang er født i 2014 og altså 4 år i år.

Hidtil har Assault vist sig bedst af de svenske afkom – den har vundet 11 sejre i 33 starter, tjent 538.185 SEK og sat rekord 1.12.9.

I Norge har Glühwein vundet Norsk Trav Oaks – den har vundet 4 sejre i 13 starter, tjent 923.000 SEK og sat rekord 1.13.4.a.

Faderen til Weingartner, Donato Hanover har i flere år været blandt USA’s førende avlshingste og i Sverige er den bl.a. kendt som fader til Uncle Lasse, Solvato, The Bank, D’One m.fl.

Moderen til Weingartner, Inspired Society har i Anamosa Hanover samme moder som den dejlige hoppe Mostly Super (Supergill), som Steen Juul havde i træning for nogle år siden.

Inspired Society er udover Weingartner også moder til bl.a. Martiniontherocks (Conway Hall) 1.11.8 – 498.658 dollars samt til hans helsøster, ustartede Upscale, der er moder til bl.a. den i 2018 3-årige Missus Mia Wallace (Credit Winner) 1.11.5 – 88.213 dollars.

Fra moderlinjen kommer også den svenske tophest Panne de Moteur, der nu er avlshingst.

-Vi lavede aftalen om Weingartner færdig lørdag eftermiddag og pudsigt nok havde den to vindere i Norge om aftenen, fortæller Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow.

De to vindere i Norge var nævnte Assault samt den ligeledes 4-årige Towanda’s Classic, der vandt sin 5. sejr 10 starter på Momarken i 1.14.9a/2140 m – den har nu tjent 138.000 NOK.

Prisen for at benytte Weingartner bliver 0 + 12.000 DKK excl. moms.

Sejr nummer 13 til Broad Bahn-søn

På Trieste-banen i Italien har den 5-årige Broad Bahn-søn, Uhaveadream vundet endnu en sejr. Nummer 13 i karrieren i 47 starter.

Roberto Vecchione kørte Uhaveadream, der sejrede sikkert i 1.15.8a/1600 m – præmie 2.300 Euro.

Uhaveadream, der trænes af Holger Ehlert, har nu tjent 64.088 Euro i karrieren.

Ny avlshingst til sæsonen 2019

Vi byder velkommen til en af dansk travsports allerbedste heste gennem tiderne, Tycoon Conway Hall, der fra 2019 skal være avlshingst her på Stutteri Shadow.

23 sejre i 59 starter, rekord 1.09.4 og en indtjening på 2.751.798 kroner – det er cifrene for Tycon Conway Halls karriere,

Som unghest vandt Tycoon Conway Hall bl.a. Grand Circle 3 års Championat og Jydsk 4-årings Grand Prix og som ældre begik han sig i hårdeste internationale konkurrence.

2016 var det helt store år for Tycoon Conway Hall, hvor han bl.a. gav Propulsion kamp til stregen i Finlandia Open og bød Nuncio op til dans i Årjängs Stora Pris.

Det blev bl.a. til sejr i en indledende afdeling i Sweden Cup, og det år – 2016  – tjente Tycoon Conway Hall 982.498 kroner og satte sin rekord 1.09.4.

Men det var også i 2016, at problemerne startede.

På Derbydagen måtte Tycoon Conway Hall slettes efter opvarmningen, og en røntgenundersøgelse nogle dage senere viste en fraktur på hovbenet.

I marts måned 2017 vendte Tycoon Conway Hall tilbage i løbene med sejr på Lunden, men glæden var kort.

Skaden var atter brudt op.

Behandlingsforløbet blev langt, men så ud til at være en succes, og i maj måned i år var Tycoon Conway Hall atter klar til start.

Han sæsondebuterede på Halmstad i flotte 1.12.0/1640 m, der var dansk rekord – og en af de to rekorder som Tycoon Conway Hall fortsat er indehaver af. Den anden satte han som 2-åring med 1.17.7/2000 m volte.

I Billund blev det til sejr på Sprintermester-dagen i 1.12.6a/1900 m, men i de fire følgende starter er det kun blevet til to femtepladser – afsluttende med sjettepladsen i Super Sprint-løbet på Jägersro den 10. oktober.

Tycoon Conway Hall har Conway Hall som fader, mens moderen er Golden Sunday v. Supergill – hun har Mack Lobell som morfader.

Udover Tycoon Conway Hall har Golden Sunday bl.a. født Cantab Hall DE (Angus Hall) 1.11.6 – 85.453 Euro samt Ultra Modern Hanke (Conway Hall) 1.13.1 – 302.812 NOK.

Prisen på Tycoon Conway Hall er sat til 0 + 6.000 kroner excl. moms.

 

 

Så vandt Conrad Shadow

Det har været stolpe ud for Stald Dragørs Conard Shadow, men søndag eftermiddag vandt 4-åringen en fin sejr på Charlottenlund Travbane.

Ann Dorthe Jørgensen havde fået overladt linerne bag Conrad Shadow, og kvitterede med at bringe anpartshesten til karrierens første sejr. Vindertiden var 1.17,6/2000 m.

Vi ønsker Tillykke.

Tredje sæsonsejr til Broad Bahn-datter

Broad Bahn-datterenm Ceton Simoni vandt i fredags sæsonsejr nummer tre i 2018.

Ceton Simoni med Michael Lønborg sejrede sikkert på Jydsk Væddeløbsbane i 1.17.1a/1800 m – præmie 7.500 kroner.

Shadow-åringer på Aalborg-auktionen

På Opdrætterforeningens aukion lørdag den 15. september på Racing Arena Aalborg fremstiller vi følgende fine åringer, som vi håber der vil være interesse for:

2 Flying Shadow  – hoppe v.  Farifant – Shining Star. Første afkom efter hoppen, der har rekord 1.15.0 og tjent 162.599 kr. Shining Star er søster til bl.a. Outstanding Lady 1.12.5 – 487.666 kr.

12 Fireball Shadow – hoppe v. Broad Bahn – Bonney Anne. Moderen har tidl. født bl.a. Bandit AP (Pine Chip), exp. Norge, hvor den har sat rekord 1.14.9 og tjent 156.893 NOK.

52 Feluca Shadow –  hoppe v. Farifant – Toya Star M. Moderen har tidligere født bl.a. Mira Star M (Boardwalk Hall) 1.13.3. – 298.500 NOK.

56 Frontrunner Shadow – hoppe v. Farifant – Camelia Sund. Lillesøster til Against All Odds (The Liquidator)  1.13.7 – 283.394 SEK.

 

Nu kommer Bad Shadow

Bad Shadow er kommet sent i gang med karrieren, og det var kun tredje gang han var til start tirsdag aften på Bornholm.

Her kunne Kim Mortensen bringe Bad Shadow til en overlegen sejr i 1.25.5/2120 m – præmie 2.500 kroner.

Vi ønsker tillykke til ejeren Leif V. Larsen  og træner Kim Mortensen

Fin Broad Bahn-debutant

På Billund Trav debuterede den 3-årige Doittinna med Rene Kjær i sulkyen med sejr i 1.19.4/2000 m volte. Doittina trænes af Gitte Madsen og er efter Broad Bahn – Entetinna) og ejes fortsat at sin opdrætter, Tinna Høgsted.

Casino Girl vandt i Aarhus

Vort opdræt, Casino Girl (The Liquidator – Sweet Shadow) har haft lidt svært ved at komme først over stregen siden hun vandt Auktionsløbet i Aalborg som 2-åring, men fredag lykkedes det for hendes nye ejer og kusk, Lars Munk.

Parret var til start på Jydsk Væddeløbsbane, og var ikke tillagt de store chancer, men Casino Girl viste sig fra sin bedste side og sejrede i 1.16.8a/1800 m for Lars Munk.

Broad Bahn-sejr i Italien

På Montecatini-banen i Italien har den 5-årige Broad Bahn-søn, Uhaveadream vundet sin sejr nummer 11 i karrieren.

Uhavedream startede og vandt onsdag aften på 800 meter-banen, Montecatini. Vindertiden var 1.14.6a/2040 m – præmie 3.680 Euro.

Uhaveadream har nu tjent 59.672 Euro i 44 starter