Ny sejr til Shadow Tinghøj

Dream Vacation-sønnen Shadow Tinghøj viste storform, da den vandt stayerløbet – Golden Cup på Charlottenlund Travbane onsdag eftermiddag.

Shadow Tinghøj vinder sikkert for Bent Svendsen,

Shadow Tinghøj vinder sikkert for Bent Svendsen,

Golden Cup-løbet over 2950 m havde længe spidshesten Speedy Star med Axel Jacobsen som førende, men selv om den kæmpede heroisk, så kunne den ikke følge Shadow Tinghøj med Bent Svendsen, der i opløbet gik frem til sikker sejr i 1.15.5/2970 m.

Speedy Star klarede akkurat andenpladsen i kamp med derbyvinderen Stand and Deliver med Birger Jørgensen, der lignede en trussel på opløbshjørnet.

Shadow Tinghøj, der trænes af Jan Friis og ejes af Caripo Ejendomsselskab vandt for tredje gang i år.

Shadow Tinghøj er efter Dream Vacation og Folketidende, der tidligere har født Hoppe Kriteriumvinderen Onycha of Music.

Ny sejr til Tinus Moseby

The Liquidator-sønnen Tinus Moseby, der ejes, trænes og er opdrættet af Bent Lindgren Larsen vandt onsdag eftermiddag en sikker sejr på NKI Racing Arena i Aalborg.

Knud Mønster sad i sulkyen bag Tinus Moseby, der sejrede sikkert i 1.17.1a/2100 m efter et meget dramatisk forløb, idet første start måtte ringes om efter 600 meters kørsel på grund af styrt.

Tinus Moseby har nu startet 6 gange og har vundet 2 sejre.

Vi har CLASSIC PHOTO!

En af verdens bedste heste for øjeblikket er svenske Mosaique Face, der har CLASSIC PHOTO som fader.

Efter den suveræne opvisning i Sweden Cup vandt Mosaique Face i lørdags  Jämtlands Stora Pris ganske sikkert, og har således for alvor placeret sig i eliten.

Hans fader CLASSIC PHOTO kan vi tilbyde på fine betingelser . ring til Niels Jørgen på 20 87 02 15.

Ny sejr til Touch Me Chili

The Liquidator-hoppen Touch Me Chili udvikler sig fortsat meget fint og søndag aften vandt hun en imponerende sejr fra dødens på Charlottenlund Travbane.

Ken Ecce var atter i sulkyen bag Touch Me Chili, der ikke var mærket af den hårde rejse og sejrede sikkert i 1.14.2a/1600 m.

Touch Me Chili ejes af Stald Chili og trænes af Dennis Olsen.

Tillykke med sejren .-vi glæder os til fortsættelsen.

Enjov Lavec-succes

Tre sejre til Enjoy Lavec mandag den 26. maj

Først var det Monas Ragazza, der sejrede på Bollnäss i fine 1.12.7a/1640 m  – lidt senere på dagen vandt Sundbo Tibast i 1.17.7/2140 m og endelig kunne Barca sætte et punktum for en god dag for Enjoy Lavec ved at vinde et E3 Bonusløb sikkert på Färjestad i 1.15.5a/2140 m .- der var 40.000 SEK i førstepræmie.

Så du Mosaique Face sætte verdensrekord?

Så du Lutfi Kolgjinis 5-åring Mosaique Face dundre banen rundt på Solvalla og vinde i 1.09.5 og 1.09.9 i begge heat af Sweden Cup?

Mosaique Face er efter CLASSIC PHOTO som vi udbyder til 1.000 kr. + 29.000 SEK!

Vindertiderne var verdensrekord for 2 heat!

Mosaique Face vinder finalen i Sweden Cup. Foto Gerard Forni

Classic Photo-sønnen Mosaique Face vinder finalen i Sweden Cup. Foto Gerard Forni

 

Fransk hingst med skandinavisk appeal

Den franske hingst Orlando Vici passer særdeles godt til vore skandinaviske hopper, og tilmed er den prissat så fordelagtigt, at vi snart burde have udsolgt af sæd!

Orlando Vici

Orlando Vici er i Sverige fader til fire millionærer – heriblandt den klassiske vinder Pato samt tophestene Porthos Amok og Udo’s’Oiler, der nyligt vandt V75.

I år har Orlando Vici allerede haft 39 vindere i Sverige og de har tilsammen til tjent 3.2 millioner kroner.

Det placerer Orlando Vici på en foreløbig 11. plads på den svenske hingsteliste

Han har f.eks. haft lige så mange afkom til start som Going Kronos, der er placeret på en 20.plads!

Orlando Vici er avlet med 2/3 fransk og 1/3 amerikansk blod-  hans morfader er Workaholic, der har haft en stærk gennemslagskraft.

Og så er der det med prisen!

Vi kan tilbyde Orlando Vici til blot 1.500 kr. + 3.000 Euro/lev. føl excl. moms.

Ring og bestil sæd til din hoppe hos Niels-Jørgen på 20 87 02 15. Han er klar til at modtage dit opkald.

Hat trick til Tor Mento

På Copenhagen Cup-dagen fortsatte Tor Mento de fine takter og vandt sin tredje sejr i lige så mange starter i  år!

Tor Mento (opr. Theis Shadow) blev kørt af Jørgen Sjunnesson, og selv om den ikke fik noget optimalt løb, så vandt den sikkert i 1.16.7a/2500 m.

Tillykke til ejeren, Jägersro Stallcafe og træneren Ola Karlsson.

Tor Mento er efter Pine Chip – Moonwalk Shadow.

Stærkt forår for The Liquidator

Afkommene efter vor Andover Hall-søn, The Liquidator fortsætter med at vinde løb og efter flere gode The Liquidator-vindere i april måned, så vandt to af hans døtre på Lunden lørdag eftermiddag.

Det var først Tequila Holmsminde med Henrik Lønborg, der på en god afslutning speedede frem til sejr i 1.17.4/2020 m volte og siden kunne en sæsondebuterende Tiramisu med Michael Lønborg vinde sikkert efter føring hele vejen i 1.15.9/2000 m.

Tiramisu, der som 3-åring løb 1.13.8 er foreløbig det hurtigste afkom efter The Liquidator.

I april måned vandt bl.a. Too Fast Shadow en imponerende sejr på Skives Musketerdag, The Shadow har vundet på Jägersro, Touch me Chili på Lunden og Taylor Shadow på NKI Racing Arena i Aalborg.

The Liquidator er klar til at modtage din hoppe i 2014 – ring til Niels-Jørgen på 20 87 02 15

Og så beklager vi den manglende opdatering af siden i april og begyndelsen af maj måned – webmasteren har holdt ferie – i alt for lang tid, mener Stutteriejeren.

Det var en sæsondebut med mersmag, som den 4-årige hoppe Too Fast Shadow leverede onsdag eftermiddag på Jydsk Væddeløbsbane.

The Liquidator-hoppen Too Fast Shadow trænes og køres af Gordon Dahl og den vandt suverænt i 1.16.4a/1800 m – en præstation, der lover godt for fremtiden.

Too Fast Shadow ejes af Larsen & Villadsen I/S, som vi ønsker Tillykke med sejren,