Elvis Shadow over 100.000 kroner
Mandag vandt Elvis Shadow for 7. gang i blot 18 starter på Skive Trav.
Birger Jørgensen sad i sulkyen . Morten Juul træner – og Elvis Shadow lavede arbejdet på banen og vandt sikkert i 1.16.8a/2060 m.
Med førstepræmien på 7.500 kroner rundede Elvis Shadow 100.000 kroner i indtjening – helt nøjagtigt 102.400 kroner . hvoraf de 75.650 kroner er vundet i år.
I øvrigt er det en flot statistik Elvis Shadow kan fremvise i årets 12 starter, hvor det er blevet til 5 sejre, 5 anden og 2 tredjepladser!