Electric Shadow afsluttede flot til sejr

Efter en løbspause på fire måneder var Electric Shadow (Orlando Vici – Ocarina FH) Kristi Himmelfartsdag tilbage i løbene med sin træner Mads Hviid i sulkyen.

Parret var til start på Billund Trav og efter at have ligget bagerst i feltet, afsluttede Electric Shadow fornemt til sejr i 1.16.7a/1900 m – præmie 7.500 kroner.

Electric Shadow blev i oktober måned i fjor købt af Mads Hviid, dennes lillebroder Casper M. Nielsen og Kasper Foget og de tre første starter var ingen succes, men efter pause virkede Electric Shadow nu optimalt, og fremtiden bliver spændende for denne lillebroder til bl.a. Dickson Shadow og Cadillac Shadow og som storebroder til Frans Jæger.