Årets første føl
Fredag morgen fik vi årets første føl her på Stutteri Shafdow – et hoppeføl efter Orlando Vici – Ramblin Rose Zet.
Føllet blev født otte dage for tidligt, men har det fint.
Det er femte føl, som nu 9-årige Ramblin Rose Zet har født.
Hidtil eneste startende afkom er den nu 4-årige hoppe, Forgive me My Sins (Pastor Stephen), der debuterede med sejr forrige onsdag på Vermo-banen i Helsingfors i 1.19.1/2140 m – præmie 1.500 Euro.
Ramblin Rose Zet, der har Andover Hall som fader) kommer ud af en meget stærk moderlinje.
Hendes moder, Kramer Cascade (Super Bowl) har i Margit Lobell samme moder som Enjoy Lavec og som Fatima Lavec, der er mormor til den nybagte Prix d’Amerique-vinder Readly Express!