Broad Bahn-vindere i Italien og Norge
I bedækningsæsonen 2018 har vi Hambletonian-vinderen Broad Bahn opstaldet til avlstjeneste her på stutteriet, og derfor vil vi i fremtiden følge hans afkom og deres resultater.
Inden for den seneste uge er det blevet til to sejre -i henholdsvis Italien og Norge.
I Italien startede 4-årige Uhaveadream for første gang efter en pause på fire måneder i Rom, og med Roberto Vecchione kunne den føre fra start til mål og vinde sikkert i 1.13.8a/1600 m – præmie 4.600 Euro.
Det var 9. sejr i 29 starter til Uhaveadream, der er i træning hos Holger Ehlert og i øvrigt er norskejet!
I Norge har svenskfødte Broadway vundet sin første sejr med Eini S. Linn i sulkyen på Drammen-banen i 1.17.6a/2100 m – der var 12.000 NOK i præmie.