Endnu en Shadow-sejr

På Jydsk Væddeløbsbane vandt Walkabout Shadow onsdag eftermiddag en let sejr med Kent Friborg i sulkyen.

Walkabout Shadow har italienske Leonardo Grif som fader og har i Moonwalk Shadow samme moder som den stærke Tor Mento, der i Sverige har tjent over 600.000 SEK samt den lovende A Perfect Torkdahl, der nyligt har vundet Grand Circle 3 års Consolation.

Walkabout Shadow ejes af Stald Underover og trænes af Kent Friborg. Den vandt i 1.17.8a/1800 m og 7.500 kroner i præmie.