Ny sejr til Avatar Shadow
Avatar Shadow med Steen Juul vandt sin tredje sejr i fire starter på derbydagen, og denne gang var der ingen slinger i valsen.
Avatar Shadow har afstamningsmæssigt blodet til at blive noget stort, og det ser ud til at han kan indfri de forventninger man med rette kan stille ham til.
I sin forrige start imponerede Avatar Shadow tidsmæssigt, men ikke stilmæssigt ved at vinde i 1.14.3a/2000m.
Da han nu vandt igen på derbydagen var stilen meget bedre, og vindertiden var lige så god (næsten) med 1.14.4a/2000 m.
Der var 25.000 kroner i førstepræmie til ejerparret Rie og Martin Kjølsen.
Vi siger Til Lykke og glæder os til fortsættelsen.