Stærk præstation af Avatar Shadow

3-årige Avatar Shadow med Steen Juul leverede en flot præstation på Charlottenlund Travbane fredag eftermiddag, hvor den vandt i flotte 1.14.3a/2000 m.

Avatar Shadow med Steen Juul vandt i fornemme 1.14.3a/2000 m i sit livs blot tredje start. Foto Martin Timm Holmstav/Lunden

Avatar Shadow med Steen Juul vandt i fornemme 1.14.3a/2000 m i sit livs blot tredje start. Foto Martin Timm Holmstav/Lunden

Avatar Shadow sad tidligt i spids i opløbet, og kunne til slut afvise rygkørte Unbreakable og sejre i den flotte rekordnotering 1.14.3a/2000 m.

– Det her bliver en rigtig skrap hest til næste år, for han er endnu meget stor, sagde Steen Juul efter sejren.

Præstationen skal også vurderes med baggrund i, at Avatar Shadow blot startede med 5.900 kroner på præmiekontoen.

Det var tredje start og anden sejr for Avatar Shadow, der ejes og trænes af Martin og Rie Kjølsen.