Twist Shadow holder formen

The Liquidator-sønnen Twist Shadow er kommet flot fra start i år og formen holder ved. Det viste den i søndags på Skive Trav.

Her sejrede Twist Shadow meget sikkert for Birger Jørgensen i 1.15.0a/2060 m – det var sjette start i år, og det er blevet til 2 sejre og 3 andenpladser og i alt 45.228 kroner.

Twist Shadow ejes af Bente Vester Andersen og trænes af Morten Juul. I sin forrige start satte den rekord 1.13.1 på Skive Trav.