Husk Åbent Hus på søndag
Traditionen tro holder tro holder vi Åbent Hus her på, Stutteri Shadow i Vrå og i år er det nu på søndag , søndag den 12. april klokken 13.00 Åbent Hus.
Vi håber at se en masse travsportsfolk og glæder os til at præsentere de to nye avlshingste vi har fået opstaldet i år, Racer Bourbon og Our Love samt stutteriets egen The Liquidator, der har etableret sig som en af de førende hingste her i Danmark med sin første årgang, T-årgangen.
Fra klokken 13.00 vil der blive serveret glaseret skinke med flødekartofler og bagefter er der kaffe med hjemmebag.
I lighed med tidligere år vil der blive udbudt et lotteri, hvor der er præmier for i alt 50.000 kroner.
Direktør Henrik Friis fra Dansk Hestevæddeløb kommer forbi, og han vil fortælle om fremtidsudsigterne for væddeløbssporten.
Der er altså flere gode elementer i dagens program, der gør at det vil være en god ide at lægge søndagsturen forbi Stutteri Shadow, Gønderupgårdsvej 239, Vrå.