Liquidator-afkom til GP-finaler
Da der søndag eftermiddag blev afviklet 4-års Prøven på Jydsk Væddeløbsbane kvalificerede tre The Liquidator-afkom sig til finalerne i begyndelsen af juli.

The Liquidator-hoppen Tiramisu med Michael Lønborg var hurtugst i Hoppeprøverne, da den vandt sikkert i 1.16.2. Fot Ole Hindby,
Blandt hopperne viste Tiramisu med Michael Lønborg atter fin form og sejrede meget sikkert, selv om hun måtte trave udvendigt det meste af vejen.
Tiramisu vandt sikkert i 1.16.2a/1600 m – den klart bedste notering i de tre Hoppe-prøver.
På tredjepladsen fulgte her længe førende Touch Me Chili med Ken Ecce, der noteredes for 1.16.4.
Lige ved og næsten var Touch of Babe, der kun manglede ganske lidt i at fange The Negotiator i kampen om tredjepladsen – og lidt ærgerligt er det, da The Negotiator ikke er startberettiget i finalen!
Twist Shadow med Birger Jørgensen klarede sig til finalen i Jydsk 4-årings Grand Prix på en tredjeplads efter en virkelig god afslutning.