Morten kunne køre Dominique AP

Team APs Dominique AP har drillet meget i år, men med træner Moprten Juul i sulkyen, holdt Ready Cash-hoppen sig ved jorden, og på en fin afslutning kunne parret vinde Hoppe Derby Consolation med 50.000 kroner i førstepræmie.

Vindertiden var 1.14.8a/2000 m.

Stort Tillykke til kredsen omkring hesten,

Dusty Shadow nummer 2 i Hoppe Derby

Dusty Shadow med Jeppe Juel sluttede forrygende af i Dansk Hoppe Derby, men nåede ikke at fange Dream Girl med Nicolaj Andersen.

Dusty Shadow noteredes for 1.13.6a/2000 m og fik 143.000 kroner i præmie.

Hun har nu tjent lige under 500.000 kroner.

Vore åringer på Derbyauktionen

Vi præsenterer vore fire åringer, der sælges på Derbyauktionen – Agria Copenhagen Sale på lørdag den 24. august på York Stutteri.

Gekko Shadow

3 Gekko Shadow – hoppe v. Broad Bahn – Call me Shadow.
Link til katalogside – klik her

Great Shadow

10 Great Shadow hingst v. Great Challenger – Camelia Sund.
Link til katalogside – klik her

Game on Shadow

51 Game on Shadow – hingst v. Broad Bahn – Bonney Anne.
Link til katalogside – klik her

Greenday Tir

56 Greenday Tir – hingst v. Broad Bahn – Vintage Shadow.
Link til katalogside – klik her

Broad Bahn-sejr på Falster

På Nykøbing F Trav har Broad Bahn-datteren Dolly Park sejret for Christian Lindhardt.

Dollæy Park, der tog karrierens anden sejr, vandt i 1.17.1/2140 m og fik 6.000 kroner i præmie.

To Shadow-heste i Dansk Trav Derby

Søndag kvalificerede såvel Damien Shadow med Henrik Lønborg som Dickson Shadow med Morten Juul sig direkte til start i Dansk Trav Derby sø-ndag den 25. august på Charlottenlund Travbane,.

Dusty Shadow klar til Dansk Hoppe Derby

Søndag eftermiddag var Dusty Shadow med Jeppe Juel en meget sikker vinder af en Hoppe Derbyprøve på Charlottenlund Travbane, og er dermed kvalificeret til start i Dansk Hoppe Derby lørdag den 24. august

15. sejr til Strong Shadow

På Bornholms Brand Park har Strong Shadow netop vundet sin 15. sejr i karrieren.

Efter to andenpladser viste Strong Shadow sig – ja, stærkest for Mads Petersen og sejrede i 1.19.4a/1860 m.

Sejren var den 15. i karrieren for Strong Shadow, der ejes af Stald Sortebjerg og trænes af Bent Ole Pedersen.

I år det er foreløbig blevet til 2 sejre i 11 starter.

Fem opdræt i Derbyprøverne

Stutteriet har på søndag fem opdræt til start i derbyprøverne.

Vi ønsker ejere og trænere held og lykke i Dervyprøverne på søndag:

Vort opdræt, der starter er:

Dickson Shadow – ejer Team AP

Damien Shadow – ejer Inge Mikkelsen

Don Juan – ejer Ove Lie

Dominique AP – ejer Team AP

Dusty Shadow – ejer Stald Dusty

Vore fine hopper

To hoppe-opdræt fra stutteriet har vundet fine sejre inden for de sidste par dage.

I Aarhus kunne Casino Girl med Lars Munk overspeede konkurrenterne og vinde sikkert.

Lars Munk trak først Casino Girl ud til angreb med 100 meter – ig så flæj hun forbi til let sejr.

Tillykke.

Og mandag i Aalborg kunne Bravur Torkdahl, som vi jo i fjor købte tilbage for at have hende som avlshoppe på et tidsopunkt, vinde dagens mest imponerende sejr efter en kæmpestartfejl.

Team Flemming Jensen har lavet et fantastisk stykke arbejde med Bravur Torkdahl. Tillykke og tak til jer!

Broad Bahns sejrssluger

Broad Bahn-sønnen Emoji har fået en forrygende indledning på sin væddeløbskarriere, og fredag vandt den efter en meget hård rejse sin sejr nummer fem i blot seks starter!

Emoji ejes og er opdrættet af Annette Gøn og trænes af Frantz Praem – Birger Jørgensen kører den i løbene.

Vi ønsker Hjertelig Tillykke med de flotte resultater.

Vi du også have et vinder-afkom — så brug Broad Bahn!

Ring Niels Jørgen på 20 87 02 15