Chapter Seven-søn ankommet til Stutteri Shadow

Third Shift

Chapter Seven og hans søn Walner er tidens mest hotte avlshingste i USA, og i Sverige har Chapter Seven-sønnen Fourth Dimension med sine 2-åringer fået en forrygende start på sin avlskarriere.

Det er stort set umuligt for en dansk hoppeejer at få sin hoppe til Chapter Seven eller Walner, men i den kommende bedækningssæson kan vi her Stutteri Shadow tilbyde Chapter Seven-sønnen Third Shift, som netop er ankommet til stutteriet fra via Sverige fra USA.

Third Shift, der erstatter Beer Summit, der går til Västerbo Stutteri i Sverige, vil blive udbudt til 0 + 12.000 kroner + moms ved levende født føl.

Third Shift har rekord 1.09.2 – har startet 19 gange og vundet 6 sejre, 6 anden- og 1 tredjeplads og tjent $405.402.

Blandt hans største præstationer er sejren i finalen i New York Sire Stakes samt Empire Breeders Classic samt tredjepladsen i Kentucky Futurity.

Third Shift kostede som åring 235.000 dollars – og var hele karrieren trænet af Åke Svanstedt.

Moderen til Third Shift, Overnight Command (CR Commando)1.14.0/$226.625  startede 13 gange. Hun vandt ti løb – bl.a.  tre finaler i Delaware Standardbred Breeders Fund, hver med en førstepræmie på $50.000.

Overnight Command kommer ud af en stærk søskendeflok, der omfatter Overnight Shipper (af CR Command (R Commando), 1.11.3 – $211.493), Overnight Hit (Giant Hit), 1.12.7 – $182.415 og Distracting Beauty (Malabar Man), 1.11,3 – $119.028

Fra Third Shifts moderlinje kommer også dollarmillionæren Wind of the North, 1.09,0 – $1.216.509.

Third Shifts bedste præstationer:

Sejre:

2 år (2019):

New York Sire Stakes, final ($225.000)

New York Sire Stakes, forsøg ($55.000)

New York Sire Stakes, forsøg ($54.000)

Tre år (2020):
Empire Breeders Classic ($97.750)

New York Sire Stakes, forsøg ($59.000)

Andenpladser:

Breeders Crown, forsøg 2019

New York Sire Stakes, forsøg 2019

New York Sire Stakes, forsøg 2019

Stanley Dancer Memorial, 2020

Tredjepladser:

Kentucky Futurity 2020

Tre sejre i weekenden

God weekend for vores opdræt, hvor det lørdag blev til sejr på Jydsk Væddeløbsbane for Rikke Knudsens Carina Shadow med Niels Knudsen i 1.18.4/1800 m.

Søndag blev det til to sejre på Fyens Væddeløbsbane.

Først kunne Uffe Gregersen sikre sig billet til finalen i Duvils amatørløb med Fast Shadow i 1.17.2/2160 m og siden kunne John Køhler vinde med Niels Åge Friborgs Broad Bahn-søn, Greenday Tir i 1,17.3/2160 m.

Tillykke til vinderne.

Tredje sæsonsejr til Go On AP

I Aalborg viste Love You-datteren, Go On AP med Morten Juul i sulkyen sig endnu engang fra sin bedste side, og kunne vinde for tredje gang i år.

Vindertiden var 1.14.3a/1640 m.

Fin debut af Holy Shadow

3-årige Holy Shadow, der ejes af nogle af stutteriets meget gode venner, Stald Dansken &Svenskerne, debuterede mandag aften med en sikker sejr på Skive Trav med Birger Jørgensen i sulkyen.

Morten Juul træner og Holy Shadow, der er efter Trixton – Evita du Quatro, sejrede med mange længder i 1.21.0/2000 m.

Anden sejr til svenske Broad Bahn-søn

På Visby har den 4-årige Illapa, der har Broad Bahn som fader, taget sin anden sejr i fem starter. Claes Sjøstrøm sad i sulkyen ved sejren, der bkev hjemført i 1.15.6a/2120 m.

Illapa fik 25.000 SEK for sejren,

Så fik Hunting Shadow sin sejr

Efter flere fine præstationer kunne Hunting Shadow, der ejes af Team AP, trænes af Morten Juul og havde Birger Jørgensen i sulkyen endelig få hul på bylden, da hun vandt på Racing Arena Aalborg mandag aften.

Hunting Shadow sad i spids fra start til mål vandt sikkert i 1.16.2/2140 m på en regnvåd bane.

Feluca Shadow vandt i Aalborg

I sit livs blot fjerde start kunne Flemming Jensen-trænede Feluca Shadow med Mads Henriksen vinde fredag på Racing Arena Aalborg.

Vindertiden var 1.19.2/2160 m.

Tillykke til ejeren Jimmi Allentoft

Dobbelt-sejr på Fyn

To af vores opdræt, Go Fast Shadow med Birger Jørgensen og Go On AP med Rene Kjær kæmpede om sejren i 2. løb på Fyn.

Brian Chronagers Go Fast Shadow var stærkest og vandt for femte gang i år i otte starter. Begge 4-årige hopper fik noteret fine 1.14.0a/1640 m

Fin sejr til Google Shadow

På Jydsk Væddeløbsbane vandt Chili Mie Pircherts Google Shadow med Michael Lønborg i sulkyen en flot sejr lørdag aften 1.17.1a/1700 m – præmie 7.500 SEK.

Tillykke med sejren.

Fin dag for Dominion Beach

To sejre og en andenplads på Charlottenlund Travbane til avlshingsten Dominion Beach.

Når Dansk Hoppe Kriterium køres søndag den 9. oktober er der to afkom efter vor avlshingst, Dominion Beach i startlisten.

Fredag vandt Head over Heels med Nicklas Korfitsen i sin Hoppe Prøve i 1.14.7a/2000 m, mens Heide med Rene Kjær var nummer to i en anden prøve i 1.15.0.a/2000 m.

Og det blev til endnu en sejr til Dominion Beach, da Hansi Thorup med Ken Ecce vandt i 1.18.2/2000 m.