God dag for stutteriet i Aarhus

Søndag eftermiddag vandt stutteriets opdræt en sejr, en anden- og en tredjeplads i lige så mange starter på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.

Know Your Shadow (Cantab Hall – Dominique AP), der trænes af Morten Juul, sæsondebuterede med en let sejr, og Birger Jørgensen var fuld af lovord om hende efter løbet.

Carina Shadow besatte en andenplads i sit løb, hvor Fast Shadow var nummer tre.

Ny Chapter Seven-søn

Chapter Seven er USA’s førende avlshingst, og hans søn Walner er nummer to!

Chapter Seven og Walner udbydes ikke i Europa, men vi kan nu tilbyde endnu en Chapter Seven-søn til danske opdrættere – nemlig Justice, der udbydes på transportsæd

Læs mere om Justice på dette link klik her

Men husk vi har en anden Chapter Seven-søn opstaldet på stutteriet – Third Shift – læs mere om ham på dette link – klik her

Åbent Hus den 21. april

I lighed med tidligere år inviterer vi til Åbent Hus her på Stutteri Shadow SØNDAG den 21. april klokken 11.00.

Vi glæder os til at præsentere vores avlshingste, følhopper, føl og åringer.

I år har vi fået Henrik Friis, direktør i Bet25 til at komme og fortælle om spillefirmaet.

Som altid byder vi på et traktement, der også i år vil blive leveret fra Bones i Hjørring.

Det traditionelle lotteri med fine gevinster vil der naturligvis også være.

Der er gratis adgang og vi glæder os til at se en masse travfolk.

Fin sæsondebut af Dominion Beach-søn

Påskedag på Lunden sæsondebuterede Erik Drewsens 4-åring, I Q Fårup, der har Dominion Beach som far.

Med Nicolai Olsen i sulkyen førte I Q Fårup fra start til mål og sejrede sikkert i 1.16.6/2000 m.

4. sejr til Imagine Shadow

Michael Juul-trænede Imagine Shadow med Steen Juul i sulkyen kunne Påskedag vinde sin fjerde sejr i blot seks starter.

Parret vandt på Lunden i 1.17.4/2000 m.

Stærk sæsondebut af Go Fast Shadow

Egentlig var Go Fast Shadow blot til start i Skive 2. Påskedag for at få et løb i kroppen, men hoppen overraskede træner og medejer Brain Crohnager og sejrede efter behag for Birger Jørgensen i 1.14.9a/2040 m og hentede en førstepræmie på ikke mindre end 37.500 kroner.

Det var årets anden start for Go fast Shadow og allerede nu har Orlando Vici-datteren tjent mere end hun gjorde hele sidste år!

Fin start i 2024 for Dominion Beach-søn

Dominion Beach-sønnen Montgomery M, der ejes af Dan og Anita Friborg, har indledt året på bedste vis med to sejre i lige så mange starter.

Sejr nummer to blev taget i fredags i Aalborg, hvor Jeppe Juel sad i sulkyen ved sejren, der blev hjemført i 1.16.4a/2140 m – præmie 10.000 kroner.

Montgomery M er opdrættet af Stall Pandia Hästar och Smycken, men er født og opvokset hos os på Stutteri Shadow

Ny sejr til Hill Shadow

Martin Austevoll-trænede Hill Shadow (Broad Bahn) med Birger Jørgensen i sulkyen vandt også årets anden start.

Det skete mandag middag på Jydsk Væddeløbsbane, hvor Hill Shadow sejrede i 1.18.1a/1800 m.

Cantab Hall – sidste udkald!

I år er det sidste chance for at bruge en af verdens allerbedste avlshingste, Cantab Hall.

Vi har nogle portioner forstsæd på ham og er du hurtig kan vi tilbyde dig Cantab Hall 2024 til en ny og mindre pris – nemlig 1.000 dollars + 10.000 dollars.

Den gamle pris var 1.000 dollars + 15.000 dollars .- så det er en reel rabat de hurtige kan sikre sig.

Ring Niels Jørgen Jensen på 20 87 02 15

Ny sejr til Elmar Shadow

For anden gang i år kunne Elmar Shadow søndag skære målstregen som vinder.

Det skete i et monteløb på Charlottenlund Travbane, hvor Elmar Shadow med ejeren Marie S. Andersen viste sig bedst og vandt i 1.16.7/2000 m.

Ëlmar Shadow, der trænes af Marc Bæk Nielsen, har nu vundet 2 sejre i 5 starter i år og tjent 23.000 kr.

Vi siger Tillykke.