Ny sejr til Lonesomerider

Efter sejren i Aalborg Store Pris slog vores opdræt, Lonesomerider med Jan Dahlgaard til igen i et 4 års løb på Jydsk Væddeløbsbane.

Her nedkæmpede Lonesomerider sikkert førende Lee Marvin og sejrede i 1.14.0a/1800 m – præmie 25.000 kroner.

Det var 12. sejr i karrieren til Lonesomerider, der´ejes af Stutteri Hole in One, trænes af Peter Rudbeck og som nu har tjent 848.000 kroner.

Stærk præstation af Dominion Beach-datter

På Axevalla sejrede Shallow (Dominion Beach) sejrede tirsdag aften for Carl Johan Jepson i fine 1.11,4a/1640 meter. Shallow trænes af Christoffer Eriksson og ejes af Shallow Investement.

Med sejrens 40.000 SEK har Shallow nu tjent 714.446 SEK i karrieren

Point of Perfect (US) er en af de første Walner-sønner i avlen i Skandinavien.

Point of Perfect

Ser man på 4 generationer af Point of Perfect (US) har 6 ud af 8 hingste deltaget i Hambletonian Stakes.

De eneste to, der ikke var med var Walner og Ken Warkentin, som begge var alt dominerende som 2 års, men desværre fik sine karrierer ødelagt af skader.

Det vidner om et uhørt højt niveau af fædre igennem generationer af Point of Perfect (US), som selv vandt sit kvalifikationsløb samt blev nr. 5 i Hambletonian Stakes i 2023.

Og alle fædrene har i øvrigt haft enorm stor succes i avlen.

Med Southwind Fiat som moder, der er helsøster til Southwind Frank, er afstamningen helt i top for Point of Perfect (US).

Point of Perfect satte banerekord i Skive, løb på flere tider under 1.10 samt gulddivisionssejr i Sverige, og nåede at vise sit løbspotentiale efter ankomsten til Skandinavien.

Avlsvurdering i Danmark (marts 2024) – fremstillingsresultat Klasse A

Eksteriørbeskrivelse: Stang: 163 cm. Kryds: 164 cm. Længde: 165 cm. Storrammet, harmonisk hingst. Kønt hoved. Velansat lang hals. Lang skulder og velmarkeret manke. Lang ryg. Lidt fladt kryds. God lårmuskulatur. Velstillede lemmer. Bevægelsen regelmæssig. Hingsten fremstillet i god kondition.

Point of Perfect (US) står opstaldet på Stutteri Shadow i 2027 og tilbydes til DKK 0,- + DKK 12.000,- excl. moms (betal først ved salg af føllet, dog senest 01.01.2030)

Booking ved Niels Jørgen Jensen på tlf. +45 2087 0215 eller stutterishadow@hotmail.com

Express Bourbon-sønnen Karat CN imponerende

I sin anden start efter pause viste Express Bourbon-sønnen sin store klasse, da han med Magnus M. Nielsen i sulkyen vandt hurtigklassen i Aalborg i 1.15.2a/2140 m.

Undervejs lå Karat CN sidst i feltet, men i opløbet var han flyvende og strøg forbi konkurrenterne til sikker sejr,

Lonesomerider vandt Aalborg Store Pris

Peter Rudbecks Lonesomerider med Jan Dahlgaard var en sikker vinder af Derbyrevanchen Aalborg Store Pris i den fine tid 1.13.3a/2140 m – præmie 100.000 kr.

Vi har opdrættet Lonesomerider der er efter Power – Earthwindnfire

Ny sejr til Hot Spot Shadow

På Bornholm har Hot Spot Shadow for alvor fundet formen og tirsdag aften vandt den 7-årige hoppe for anden gang i træk og fjerde gang i år. Kim Mortensen sad i sulkyen bag Peter Due-trænede Hot Spot Shadow, der sejrede i 1.19.3a/2160 m,

Forleden kunne et andet af vores opdræt, 10-rge Express Shadow vinde på Jydsk Væddeløbsbane for Niels Knudsen.

Express Shadow, der trænes af Tommy Jensen, har blot startet tre gange i år – her kom sæsonens første sejr i 1.18.7/2320 m

Hotspot Shadow for tredje gang i år

På Bornholms Brand Park kunne Hotspot Shadow (Orlando Vici – Tootsie) tirsdag aften vinde for tredje gang i år. Hotspot Shadow trænes af medejeren Peter Due og det var Oliver Gommans, der kørte hende til sejr i 1.19.5a/2160 m.

En forrygende Derbyweekend

Efter en forrygende Derbyweekend er det nu hverdag igen, og Shadow-familien er taget på en velfortjent ferietur.

Men lad os rekapitulere lidt fra Derbyweekenden.

Merle vandt Made in Denmark-finalen for hopper – kørt af Stena Persson og trænet af Tema Lønborg – vindertiden fin med 1.14.4

I Hoppe Derbyet blev Leonora by Hans med Ruben Kristensen nummer fire og Lovely Lærke med Ken Ecce nummer syv.

I Consolationløbet besatte Ladybird Shadow med Rene Kjær en tredjeplads.

I Dansk Trav Derby havde vi to heste til start. Bedst klarede Ludvig Cash med Rene Kjær sig med en tredjeplads efter en flot præstation, mens Lonesomerider med Jan Dahlgaard besatte en syvendeplads.

Og så frem til ugen efter Derbyet, hvor lillesøsteren til Ludvig Cash, Meadow med Rene Kjær vandt torsdagens 1. løb på Falster.

Pr. 31 august er stutteriet nummer to på Opdrætterlisten med 943.250 kroner i indkørte præmier – kun overgået af Derbyvinderens opdrætter, Thomas Lind-Holm.

Kentucky Shadow vandt på Ørebro

Stærk præstation af Kentucky Shadow (Papagayo E) med Troels Andersen torsdag eftermiddag på Ørebro, hvor parret sejrede i fine 1.13.0a/2140 m – præmie 35.000 SEK.

Kentucky Shadow ejes af Sune Hansen og det var fjerde start i år og første sejr

Derbyugen startede godt

Mandag aften vandt vort opdræt, Elmar Shadow med sin ejer, Marie S. Andersen en sikker sejr i Skive i 1.17.9/2000 m.

Dermed blev Derbyugen skudt godt i gang for Stutteri Shadow – vi har mange afkom til start i Derbyweekenden . i Dansk Tra Derby såvel Lonesomerider som Ludvig Cash og i Dansk Hoppe Derby Leonora by Hans og Lovely Lærke.