Kort nyt

Takethem

Ny i avlen i 2020

Hurtigste
dansktrænede og danskfødte hest nogensinde!

TAKETHEM

Brun hingst født 2010

v. From Above (SE) – D’Cherie v. New Quick

56 starter: 19-18-3 – Rekord 1.09.2 – 2.841.248 DKK.

En af de mest hårdføre heste
i dansk travsports historie

Efter en af de flotteste løbskarriere nogen danskfødt traver har haft går hårdføre TAKETHEM nu i avlen.

Ikke mange – hvis nogen – har formået at vende tilbage i løb på topplan, som TAKETHEM gjorde det.

TAKETHEM vandt Dansk Trav Kriterium foran Therumoursaidfire, Tumble Dust, Tano Bork og Tycoon Conway Hall, men blev kort tid efter skadet. En skade, der holdt ham være fra løb i 19 måneder!

Efter så lang en løbspause skulle det være umuligt at komme tilbage på topniveau!

Men det gjorde TAKETHEM!

Allerede i sin anden start efter den lang ufrivillige pause viste TAKETHEM, at han var en hest for fremtiden, da han præsterede 1.11.6a/2140 m.

I 2016 vandt TAKETHEM Sølvdivisionsfinalen i Elitloppsweekenden og samme år sejrede han i N J Koster Memorial og han sluttede sæsonen med at vinde Gulddivisionsløbet, Meadow Prophets Minne på Jägersro.

I 2017 var TAKETHEM placeret i Copenhagen Cup og blev herefter inviteret til at starte i Elitloppet, hvor han var en mulespids fra at gå videre til finalen, men i flotte 1.09.2a/1609 m – den hurtigste tidsnotering af en dansktrænet og danskfødt hest nogensinde.

Næste start var i Oslo Grand Prix, hvor TAKETHEM blev nummer fire.

Senere på året vandt TAKETHEM løb på Vincennes, og mange husker sikkert endnu hans heroiske indsats på Prix d’Amerique-dagen 2018, hvor han trods et helt umuligt og hårdt løb blev nummer to til længe førende Day or Night In i 1.13.1a/2100 m.

Nogle måneder senere var TAKETHEM meget tæt på at vinde Copenhagen Cup. Han blev nummer to efter en forrygende afslutning og blev igen indbudt til at starte i Elitloppet. Her kvalificerede han sig til finalen på en fjerdeplads i 1.10.1a/1609 m og løb 1.09.7a/1609 m i finalen.

Igen gik turen til Oslo Grand Prix med en sjetteplads som resultat.

Takethem sluttede en flot løbskarriere i foråret 2019 efter at have vundet 19 sejre og tjent 2.8.- millioner kroner.

TAKETHEM er søn af svenske From Above, der gennem mange år har været en af svensk travsports førende avlshingste.

Takethems moderlinje er ren dansk og repræsenterer de stærkeste blodlinjer vi har haft herhjemme. Legendariske Dilli Hanover er således hans farmor, og på modersiden findes tophingsten Francis Senator. Mormor, Ninette L er helfransk i afstamningen.

Tapre TAKETHEM får nu sin debut i avlen og der er al grund til at tro, at han vil give sine afkom de bedste gener med.

TAKETHEM står for udholdenhed og hurtighed!

Takethem fremstilles i 2020 får Dansk Travsports Centralforbunds Avlskommision

Takethem står i 2020 til bedækning for 0 + 6.000 kroner  excl. moms. Insemineringsomkostninger for opstaldede hopper: 1.600 kr. + moms (sæsonpris). Dækker inseminering og follikelkontrol.