Fine Tinghøj-heste

På Fyens Væddeløbsbane vandt såvel Anton Tinghøj som William Tinghøj fredag eftermiddag. Begge heste er født og opvokset her på stutteriet.

Anton Tinghøj (Dream Vacation) med Birger Jørgensen i sulkyen var meget imponerende i sin sæsondebit, som den vandt sikkert i 1.15.9a/2140 m uden at være presset.

William Tinghøj (The Liquidator) med Bent Svendsen sad i vinderhullet og fik plads cirka 100 meter fra mål. Den speedede som lyn og torden og vandt i 1.17.1/2140 m for anden gang i år.

Begge heste trænes af Jan Friis og ejes af Caripo Ejendomsselskab A/S