Kort nyt

Broad Bahn-afkom indløber 12.000 kr. pr start

Bare inden for de sidste to dage har Broad Bahn-afkom indløbet 90.000 kroner i Sverige, og tilsammen har de få afkom han har, indtjent 3.050.000 kroner – det giver en snitindtjening på cirka 12.000 kroner pr start.

Seneste Broad Bahn-vinder er den 3-årige Easy so Easy, der onsdag aften vandt på Bergsåker kørt af Claes Sjøstrøm i 1.16.7/2140 m i sin blot anden start i karrieren.